SAMARBEJDE

Lille Vilde Frø samarbejder med mange firmaer og partnere. Her kan du finde en række af dem, som Lille Vilde Frø har gode erfaringer med, og som måske kan hjælpe dig videre med dit projekt.  

SANDRA ENGEN

Naturengen.dk

Lille Vilde Frø og Naturengen.dk går bare godt i spænd. Måske fordi begge virksomheder er nystartede, passionsdrevne og drevet af kvindelige iværksættere med børn på sidelinien. Ja så har man bare meget tilfælles!

Derudover er Sandra altid en utrolig behagelig og tillidsfuld samarbejdspartner. Hendes webshop byder på alt, du har brug for, fra frø til redskaber, når du gerne vil omdanne din have til et mekka for biodiversiteten, børnefamilien   … ja, bare livet!

Hos Naturengen.dk kan du i sæson lave mindre postordre-bestillinger på planteplugs direkte fra Lille Vilde Frø. 



Vild MED VILJE

Vildmedvilje.dk

Lille Vilde Frø er stolt leverandør for foreningen Vild Med Vilje, og har stor glæde af sparringsmøder med foreningens andre leverandører. 

Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre deres arealer vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger.



SUSANNE KOLMOS

Sushavedesign.dk

Lille Vilde Frø samarbejder med SusHaveDesign, da Susanne udviser et stort engagement og nysgerrighed for at inddrage hjemmehørende urter som element i den engelsk-inspirerede cottagehave. Susannes havedesign er et godt sted at starte, hvis du er nysgerrig på at tage de første skridt og integrere hjemmehørende arter i et frodigt havedesign.

Susanne har 30 års erfaring med havedyrkning og -design og udfører opgaver lige fra et 2-timers RÅDGIVNINGS- og INSPIRATIONSBESØG hos dig i din have til den helt store HAVEPLAN med tilhørende plantelister.'



STENBROENS 

Stenbroens.dk

Lille Vilde Frø er hyppig leverandør til Stenbroens vilde projekter. Stenbroens udfører rådgivning, anlæg og pleje og er en ansvarsbevidst virksomhed, der har elimineret brug af sprøjtemidler i deres arbejde og prioriterer bionedbrydelige materialer. 


Lille Vilde Frø og Stenbroens samarbejder om flere projekter, hvor hjemmehørende planter indgår som den primære del af beplantningen, og jeg oplever altid en stor faglig interesse og indsigt i emnet fra Stenbroens medarbejdere.